Velkommen

Hej. Jeg er Camilla. Født i 1986, webdesigner og E-Commerce Business Developer.

Mit nuværende job er hos Pharma Nord, en pharmaceutisk virksomhed, der udvikler, producerer og markedsfører kosttilskud af høj kvalitet og med et stort fokus på forskningen bag produkternes virkning.

Jeg arbejder i virksomhedens Webafdeling som E-Commerce Business Developer og har sammen med 3 andre det daglige ansvar for den online kommunikation for websites og webshops for 20 lande. Det betyder en hverdag med mange forskellige opgaver, fx webdesign, sociale medier, videoredigering, nyhedsbreve, kodning i HTML/CSS, opbygning af landingssider, datastrukturering, kundeservice, teknisk problemløsning, annoncering samt koordinering af større webprojekter.
Det betyder også en hverdag med kontakt til mange forskellige personer i internationalt regi, hvilket giver kommunikative forskelle og kulturelle aspekter at tage højde for. Det er rigtig spændende og indimellem ret udfordrende! Det trives jeg heldigvis rigtig godt med.
Det vil også afspejle sig i denne sides indhold, at jeg arbejder i et internationalt miljø.

Velkommen til. Jeg håber, du finder indholdet interessant.

Camilla Jørgensen

Herunder lidt hurtige eksempler på mit arbejde..